Hjemmeside til Movingbody.dk

Movingbody er opstartet af Lars, som er fysioterapeut. Han hjælper mennesker med at bevæge kroppen bedre og mere smertefrit i deres nuværende situation, samt hjælper dem med en plan for hvordan de kommer derhen hvor de gerne vil være.

Lars kontaktede mig fordi han havde brug for hjælp til at få designet og opsat en simpel hjemmeside, som gjorde det nemt for besøgende at lærer om Lars og hans metoder, samtidig at det var nemt at arbejde videre med hjemmesidens billeder og tekster.

Til hjemmesidens forside ønskede han et stort billede i toppen af hjemmesiden, og når besøgende bevægede sig længere ned, så blev de mødt af en stil, hvor billeder og tekst skiftede plads for hvert afsnit. Det skaber rolighed for øjet i designet. Hvert afsnit deles af en smal, lyseblå linje, som går igen fra virksomhedens logo.

Det skulle være nemt for besøgende at komme i kontakt med Lars og booke en tid hos ham online. Derfor er en booking-knap en del af hovedmenuen. Menuen bevæger sig med ned af siden når den besøgende scoller, så det altid er nemt at finde knappen.

 

På siden “Om mig og Movingbody” har vi delt teksten op i forskellige afsnit for at gøre det let at få overblik og skimme for den besøgende. For at skabe lidt spil i designet skifter baggrundsfarven på de forskellige afsnit mellem hvid og en lys sandfarve. Ligesom på forsiden opdeles hvert afsnit med en smal lyseblå linje, som stemmer overens med farven i logoet.

 

På siden “Reviews” samles alle kundeudtalelser i et meget simpelt opsæt, som ligeledes arbejder med baggrundsfarverne hvid og den lyse sandfarve.