annemarie@burhoeidk
+45 29838294

Handelsbetingelser

Svartid

Jeg svarer altid på mails inden for 24 timer i hverdagene. Der kan gå lidt længere tid, når det er weekend eller helligdage.

Send mig en mail på annemarie@burhoei.dk eller gennem kontaktformularen.

 

Samarbejde

Jeg handler primært med erhvervskunder, så derfor står mine priser ekskl. moms.

Skal jeg hjælpe dig med din hjemmeside eller grafiske arbejde? Tag fat i mig på annemarie@burhoei.dk eller tlf. 29838294

 

Hjemmeside

Når du skriver til mig omkring din kommende hjemmeside, så aftaler vi et uforpligtende møde over en kop kaffe. Her lytter jeg til dine ønsker og behov, som din kommende hjemmeside skal opfylde.

 

Tilbud og Betaling

Ud fra vores uforpligtende møde, sender jeg dig et tilbud på mail. Tilbuddet er lavet ud fra dine ønsker og behov til din kommende hjemmeside. Tilbuddet skal accepteres på mail.

Når du acceptere tilbuddet, vil du derefter modtage en faktura på et a-conto beløb svarende til 50% af det samlede beløb, som skal betales inden opstart af opgaven. Betalingsfristen er 8 dage, og derefter annulleres tilbuddet hvis betalingen ikke har fundet sted.

En faktura på det resterende beløb modtager du når din nye hjemmeside er online, og klar til at du overtager den. Betalingsfristen er 8 dage. Hvis betalingsfristen overskrides, forbeholder jeg mig retten til at fjerne hjemmesiden indtil betalingen har fundet sted.

Du har ikke ret til refusion, såfremt det skyldes manglende betaling.

 

Tekst og billeder

Du har selv ansvaret for at levere indhold, som tekster og billeder, til hjemmesiden.

Jeg kan ikke drages til ansvar for det indhold du giver mig til hjemmesiden, og det er derfor dit eget ansvar hvis indholdet krænger andres ophavsret.

Ønsker du hjælp til professionelle tekster og billeder, faktureres dette ud over den aftalte pris for hjemmesiden.

 

Ved køb af Iværksætterpakken, indgår erhvervsportrætter i prisen. Erhvervsportrætterne tages i samarbejde med Fotograf Kim Vorbeck.

 

Domæne og webhotel

Jeg rådgiver dig gerne i forhold til køb af domæne og webhotel, men det er dit eget ansvar at få købt begge dele.

Begge dele er nødvendige for at du kan få din hjemmeside online.

 

Jeg kan ikke drages til ansvar for sikkerhed, hastighed og nedbrud på det valgte webhotel.

 

Design og programmering

Når a-conto beløbet er betalt går designprocessen i af hjemmesiden i gang.

Jeg udarbejder hjemmesidens design ud fra dine ønsker og behov. Du vil modtage første designudkast inden for 5 hverdage, under forudsætning af at jeg har modtaget de tekster og billeder der skal bruges til hjemmesiden.

Designprocessen betyder at jeg laver et billede af hvordan din hjemmeside kan komme til at se ud med farver, tekst og billeder.

Designet tilrettes til du er tilfreds. Derefter går jeg i gang med at programmere hjemmesiden ud fra dit godkendte design.

 

Når programmeringen går i gang, vil der ikke blive lavet flere ændringer til designet. Nye ændringer, efter at programmeringen er gået i gang, faktureres til en fast timepris på 650 kr. ekskl. moms, udover den aftalte pris for hjemmesiden.

Hjemmesiden vil være programmeret inden for 10 hverdage, og derefter lægger jeg hjemmesiden online for dig.

 

Rettigheder og ophavsret

Jeg forbeholder mig ejendomsretten til hjemmesiden design indtil at hele den aftalte pris er betalt.

Når hele den aftalte pris er betalt, overgår rettighederne af hjemmesidens design til dig. Det betyder at du kan bruge farver og grafik som du har lyst til.

 

Hjemmesiden udvikles i WordPress, som er opensource og rettighederne til softwaren tilfalder derfor udviklerne af WordPress.

 

Manual til din hjemmeside

Med i prisen for din hjemmeside medfølger en manual, som er lavet specifikt til din hjemmeside.

Manualen sendes til dig som pdf, når din hjemmeside er online.

Mister du manualen, og ønsker den tilsendt igen, koster det 150 kr. ekskl. moms.

 

Klippekort

Mine klippekort er forudbetalt, og skal være betalt inden jeg starter på opgaven.

De har ingen udløbsdato, og jeg noterer dit forbrug pr. påbegyndt kvarter.

Ubrugte klip refunderes ikke, og klippekortet kan ikke videregives eller sælges til andre.

Klippekort bruges primært af kunder, der har mange små opgaver løbende, som kan løses på få timer. Klippekortet kan bruges til mindre forbedringer der skal laves på din hjemmeside, grafisk materiale, eller optimering af dine markedsføringskanaler.

Hvis en opgave kræver yderligere research, vil du få et estimat på hvor meget tid opgaven vil tage at løse. Tager opgaven længere tid end du har tilbage på klippekortet, er du altid velkommen til at købe et nyt.

 

Serviceaftale

Mine serviceaftaler er forudbetalt, og faktureres enten kvartalvis, halvårligt eller årligt, alt efter aftale.

 

For at lave backup af hjemmesiden, skal jeg have adgang til følgende oplysninger:

  • Adgang til dit webhotel, for at kunne tage backup af din hjemmesides database.
  • Adgang til din hjemmeside, for at opdatere hjemmesidens plugins, tema, og WordPress opdateringer.

 

Der vil blive taget backup af din hjemmeside dagligt, og opdateringer vil blive foretaget hver mandag aften. Når der er taget backup og  opdateringer, tjekker jeg hjemmesiden igennem, så du kan være sikker på, at alt er som det skal være.

Med en serviceaftale kan du ringe/skrive til mig døgnet rundt, hvis du oplever problemer med din hjemmeside. Jeg vil derefter hjælpe dig med at få styr på hjemmesiden igen.

 

Bortfald af serviceaftale

Ved påbegyndelsen af aftalen registreres hvilke plugins og tema, som du bruger på hjemmesiden. Hvis du skifter tema, eller installere et plugin, som laver problemer på din hjemmeside, så opfattes dette ikke som en del af serviceaftalen, medmindre andet er aftalt.

Dette gælder også, hvis du skifter webhotel uden at jeg har fået besked.

Hvis jeg oplever, at der opstår fortsatte problemer med hjemmesiden, når et tema eller et bestemt plugin opdateres, forbeholder jeg mig retten til at nægte at opdatere det pågældende tema eller plugin. Et udskift af temaet eller plugin kan ske efter aftale.

 

Sikkerhed

Der monteres nødvendige tiltag for at gøre hjemmesiden mere sikker, hvis dun servicepakke omfatter sikkerhed. Der kan dog ikke stilles garanti for, at hjemmesiden vil være umulig at tvinge sig adgang til for eventuelle hackere.

 

Opsigelse af serviceaftale

Du kan opsige serviceaftalen når du ønsker det, og aftalen vil ophøre fra den dag, som den aftalte periode løber på.

 

Timepris

Min timepris er 650 kr. ekskl. moms.

 

Kørsel til møder

Der beregnes ikke transport for vores første, uforpligtende møde.

Prisen for en hjemmeside dækker transporten op til 3 fysiske møder. Hvis der er behov for at vi mødes flere gange, tillægges der et transportgebyr, medmindre andet er aftalt.

Dette gælder kun for transport på Sjælland. Hvis du bor andetsteds laver vi en individuel aftale.

 

Aflysning af møde

Du har mulighed for at ændre eller aflyse vores aftalte møde frem til 2 timer før det skal finde sted. Hvis du aflyser senere end med 2 timers varsel, faktureres du 250 kr. ekskl. moms.

Dette gælder kun for transport på Sjælland. Hvis du bor andetsteds laver vi en individuel aftale.

Ansvar

Mine samarbejdspartnere og jeg kan ikke drages til ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af vores rådgivning og arbejde.

Jeg udfører mine opgaver professionelt og omhyggeligt, men kan ikke stilles til ansvar, hvis der opstår mindre fejl. Hvis du opdager en fejl, der er opstået under mit arbejde, er du velkommen til at kontakte mig, og vi finder en løsning.

 

Opsigelse af samarbejde

Hvis samarbejdet bliver besværliggjort eller umuliggjort af dig, som kunde, forbeholder jeg mig retten til at afbryde samarbejdet per. dags dato. Du vil i det tilfælde, modtage det allerede udførte arbejde på en mail, svarende til a-conto beløbet.

 

Markedsføring

Jeg forbeholder mig retten til at bruge løste opgaver som en del af min markedsføring, medmindre andet er aftalt.

Jeg forbeholder mig retten til at bruge dine udtalelser, mundtligt som skriftligt, i min markedsføring.

 

Ændringer

Jeg forbeholder sig retten til at ændre handelbetingelserne uden yderligere varsel.

 

(Hansdelbetingelserne er opdateret d. 23 september 2018)