annemarie@burhoei.dk
+45 29838294

Undgå at bryde ophavsretten; Sådan finder du gratis billeder til din hjemmeside

Et skærmbillede der viser mange forskellige billeder fra pixabay, som du kan downloade og bruge gratis uden at bryde ophavsretten

Undgå at bryde ophavsretten; Sådan finder du gratis billeder til din hjemmeside

Du bryder ophavsretten hvis du kigger på billeder på Google, gemmer dem, og lægger dem ind på din hjemmeside. For du har aldrig fået lov til at bruge billedet – og det kan hurtigt komme til at koste dig rigtig mange penge.

Hvis du har brug for billeder til din hjemmeside, men ikke er den bedste fotograf og ikke har økonomi eller lyst til at bruge penge på en professionel fotograf, så er der en tredje mulighed.

Her få du en liste over hjemmesider, hvor du kan finde billeder til din hjemmeside – men husk at læs betingelser først inden brug.

Ophavsretten på billeder

Er du en af de mange personer, der bare finder billeder på nettet og klasker på din hjemmeside? Hvis du gør, så skal du holde op med det lige nu. Du risikere nemlige at bryde ophavsretten og i værste tilfælde få en bøde for det.  Chancen for at det bliver det bliver opdaget er måske minimal, men konsekvensen er måske ikke så sjov, hvis det bliver opdaget.

Sådan får du billeder, uden at bryde ophavsretten

Jeg har samlet en liste af gode links, hvor du kvit og frit kan finde billeder til din hjemmeside. De fleste billeder kan bruges uden videre. Der kan være enkelte billeder, der er underlagt restriktioner. Det kan være, at du ikke må bruge dem i kommercielle formål – f.eks. til reklamer eller salg. Det står ofte i en informationsboks.

Pixabay.com

Stand med rød og gul solnedgang

Pixabay har mange utrolig flotte billeder, som passer til en hver lejlighed. Du behøver ikke være medlem for at downloade billederne, men skal til gengæld indtaste en kode bestående af to billeder hver gang, for at bevise, at du ikke er en robot.
De fleste billeder har du mulighed for at bruge kommercielt uden at skulle tænke på at give et link til fotografen, der tog billedet og så bryder du heller ikke ophavsretten.

 

FancyCrave.com

Kaffebønner

FancyCrave er en hjemmeside, hvor du både kan downloade billeder og uploade selv, så andre kan bruge dem. Du kan bruge billederne kommercielt. Folkene bag hjemmesiden går meget op i at billederne på siden er meget naturlige, og ikke kunstige stockfotos.

 

Splitshire.com

Rød bil

Splitshire er en hjemmeside med rigtig flotte billeder, som du kan downloade gratis og bruge til alt fra på din hjemmeside, dine sociale medier og annoncer.

 

Raumrot.com

Avis, solbriller og kop

Raumrot har delt deres billeder op i forskellige set og har tusindvis af billeder, som er både smukke og naturlige, som man kan bruge flere timer på at sidde og kigge igennem.

 

Freeforcommercialuse.net

Hjemmeside hvor du kan bruge billederne frit som du ønsker. Både privat og kommercielt. Det skal dog siges, at billederne her er meget store, og skal komprimeres inden de kan bruges på f.eks. en WordPress hjemmeside.

Tilmeld dig nyhedsbrevet uden at bryde ophavsretten

I stedet for at tjekke burhoei.dk hver dag for nye og spændende indlæg, kan du med fordel tilmelde dig nyhedsbrevet, hvor du får fede tips og tricks til din hjemmeside. Heriblandt dette omkring ophavsretten og hvad du kan bruge i stedet.

 

Gratisography.com

Hundelejetøj formet som en gris, med nytårs konfetti

Gratisography er en hjemmeside hvor ejeren, Ryan, lægger sine billeder op så de er frit tilgængelige at bruge både til privat og kommercielt brug. Der lægges nye billeder op hver uge.

 

Pexels.com

Orange tulipaner i en skov

Pexels har en masse billeder, som du kan bruge som du vil. En del af billederne er de samme som på pixabay.

 

Gratisbollerikarrybilleder.dk

Billede af retten boller i karry med ris og broccoli

Denne hjemmeside er mest lavet i sjov. Den blev lavet fordi at Tobias Dybvad fra stand-up showet Dybvaaaaad! kom til at bruge et billede af boller i karry i sit show uden at have fået tilladelse. Da han fik ballade over dette, valgte han at lave en hjemmeside, hvor man gerne måtte bruge billederne, som kun er billeder af retten boller i karry.

 

Kender du flere hjemmesider, hvor det er gratis at bruge billederne, så skriv et link til dem i kommentarfeltet.

 

Vær opmærksom på, at rettighederne på hjemmesiderne kan ændre sig med tiden, og at du altid bør læse betingelserne for brugen af billederne. Burhoei.dk kan ikke stilles til ansvar ved brud på de forskellige hjemmesiders regler.

 

Ingen kommentarer

Tilføj din kommentar